Her holder strisserne et par gange om ugen og deler bøder ud. Nogle gange kun en fotovogn. Nogle gange to vogne. En i hver retning. Som her. En strækning hvor folk generelt kører pænt. Hastighedsbegrænsning 60 km i timen. Det er en lang strækning på en lille kilometer og vejen buer meget svagt og broen er ca. halvvejs.
Det er en strækning hvor det er let at køre lidt for stærkt og efter min mening slet ikke uforsvarligt.
Der er ingen bebyggelse i nærheden overhovedet undtaget en lille virksomhed der ligger henne ved lyskrydset bagest i billedet.
I den modsatte ende lige før det andet kryds, er der en ind/udkørsel til et rækkehus område.
Begge steder har folk sat farten ned pga. krydset hvoraf det ene er ureguleret.
Havde der ligget en skole, et indkøbscenter eller havde der boet mennesker langs vejen ville det give mening at lave fart kontrol – for sikkerhedens skyld!
Men her er ingen mennesker.
Der kører nogle cyklister men som det fremgår af billedet ligger cykelstien ret langt væk fra vejen.
Strisserne kan påstå herfra og til færdselsloven dør pga. flyvende biler at det er for sikkerhedens skyld.
Her er ingenting at holde sikkert.
Her er hastighedsgrænsen kunstigt holdt nede på en strækning hvor folk naturligt vil køre lidt stærkere.
Det her har intet med sikkerhed at gøre.
Det er en penge maskine!
Det er skattevæsenets forlængede arm!
Det er der jo ikke noget unormalt i. Vel? Strisserne skal jo også tjene penge! Eller skal de?
Nej! Det skal de ikke!
Det er den slags der gør at jeg mister respekten for strisserne.
De viser klart at det drejer sig mere om penge end om sikkerhed.
Ellers ville de stille sig op ved en skole.
Problemet er bare at ved en skole kan de kun tjene penge kl 8. om morgenen og kl. 2 om eftermiddagen. Der er sjældent mange bilister i den mellemliggende tid.
Men det gør de ikke.
I stedet vælger de et sted – og det gør de ret ofte, hvor det er let for bilisterne at komme til at give lidt ekstra gas fordi det er en lang ufarlig strækning.
Jeg har absolut INGEN respekt for strisserne når de bondefanger folk og viser os at sikkerheden er priroriteret lavere end pengene!
De folk der VIL køre for stærkt gør det alligevel. De er lige glade med bøderne – og bliver iøvrigt sjældent fotograferet fordi de er professionelle og ved hvor politiet fotograferer.
Jeg stod og holdt øje med blitzen fra deres vogne og den knipser ikke ret mange. Heldigvis. De fleste kører under 60. Og de der blev knipset har ikke kørt ret meget over 60. Jeg kunne ikke registrere at de kørte for stærkt. Kunne kun se den rødlige blitz.
Det er lige 1.500 kr. for at køre bare 61!