Mundbind I bussen.
Var sku lige ude at køre i bus.
Netop dagen forinden havde jeg opdaget at regeringen igen havde indført jøde armbind påbud på grund af alt det her corona lort. Det var faktisk en hel uge siden. Men jeg er lovligt undskyldt. Har sku ikke råd til at have et fjernsyn. Eller at købe mundbind.
En stupid ekspedient i Fakta havde dagen før nægtet mig adgang til butikken, fordi jeg ikke havde mundbind på. Men jeg skulle altså have de smøger! Så han tvang mig til at købe en pakke mundbind. 10 stks. for en krone stykket. Det er sådan set billigt nok, men for sådan en som mig, der ikke har nogen anelse om hvor når der ryger penge ind igen, var det sur røv. Det er sku altid de fattige der skal betale gildet.
Så jeg undersøgte det her nye Jøde armbind forbud lidt.
Og det viste sig så at jeg bare skulle hvad brokket mig. Han har ingen ret til at forlange mundbind!
Dagen efter sad jeg så i den her bus på vej hjem UDEN MUNDBIND og chaufføren standsede ved et stoppested hvor der stod en mand. Også uden mundbind.
Manden var trådt op på første trin inden buschaufføren stoppede ham og sagde noget i retning af, at han ikke kunne køre med hvis han ingen mundbind havde. Manden argumenterede for sin sag ved at indrømme at han havde glemt det og bare lige skulle et par stoppesteder længer hen – Og det var jo nok ikke de bedste argumenter.
“Hvad tror du mine øvrige passagerer vil sige til, at du kommer ind i bussen uden mundbind, sagde chaufføren så.
Hvilket provokerede mig voldsomt.
Han skal sku dælme ikke fortælle den mand hvad jeg mener om, at han ikke har mundbind på. Ihvertfald ikke uden at spørge mig først. Så jeg blev ret fortørnet over at han, altså chaufføren, på mine vegne antog at det var en ugerning ikke at have mundbind på.
Så jeg råbte op gennem bussen:
KOM BARE IND!
Hvorefter manden tog mod til sig og gik forbi chaufføren og satte sig ved siden af mig.
Så holdt chaufføren en tale i bussens intercom om mundbind. Det virkede som om han bare forsøgte, at retfærdiggøre sig selv på et jammerligt tyndt grundlag. Han lød som en kvinde der klynkede over, at hendes mand havde været impotent de sidste tyve år.
Men jeg havde det ret fint med min civile ulydighed.
Fuck dem alle sammen!